Parodontose eller parodontitis: Betyder betændelse rundt om tanden

Hvad er parodontose?

Parodontose er en folkesygdom, som de fleste får på et
eller andet tidspunkt i livet.
Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte
øje, men ofte vil man kunne opleve dårlig ånde.
Normalt er der tale om en langsomt fremadskridende sygdom, men selv
efter årelang kamp ender mange alligevel med at blive tandløse på
grund af tilstanden.
Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden
sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt "ædes op"
og når processen er langt fremskreden, begynder tænderne at føles løse.
Parodontose er en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før
man er i midten af 30'erne. Kommer der parodontose hos yngre, kan
der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går
specielt hurtig.

Hvem er særligt udsatte for at få parodontose

Alle kan på et tidspunkt få parodontose. Kvinder og mænd får det lige
hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden gå stærkere under en graviditet.
Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle parodontose:
Rygning: Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontose.
Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften
over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne.
Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret, og har man parodontose,
vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man er i
behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen
også større.
Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og en mere alvorlig parodontose.
Desuden viser undersøgelser også, at en ubehandlet parodontose kan
forværre sukkersyge.
Mundtørhed: Mundtørhed er et langt større problem, end man tidligere har
været opmærksom på. De senere år er der således sat meget fokus på
mundtørheds betydning for tandsundheden. Det ligger nu fast, at mundtørhed
øger risikoen for huller i tænderne og muligvis også for udvikling af parodontose.
Knogleskørhed: En større undersøgelse har vist, at kvinder med
knogleskørhed (osteoporose) i gennemsnit havde 3,3 færre tænder end en
sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket må tolkes i retning af, at det at
have knogleskørhed medfører en øget risiko for parodontose.
Alder: Ældningsprocesserne fører ikke i sig selv til at man får parodontose
– det er eventuelle almensygdomme, der kan være medvirkende til tab af tænderne.

Hvorfor får man paradentose?

Parodontose skyldes en vedvarende betændelse i tandens omkringliggende
væv (støttevæv), herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen
starter altid i tandkødet som tandkødsbetændelse, hvorfra den breder sig
til støttevævene.
Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion
på bakterier, som sidder på tænderne.

Hvordan føles paradentose?

Parodontose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden
er meget langt fremskreden. Da parodontose altid vil være forudgået af
betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved
tandbørstning og spisning.
Desuden vil man opleve dårlig ånde og en grim lugt på trods af tandbørstning.
Denne lugt kommer fra bakteriebelægninger som kan sidde under tandkødet.
Er parodontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være
ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er
ømme hævelser fyldt med betændelse.

Hvordan stiller tandlægen diagnosen?

Diagnosen stilles af din tandplejer eller din tandlæge. Da man som regel
ikke mærker, at man har parodontose, er det absolut nødvendigt med regelmæssig,
professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde.
Hvis en eller flere tænder er ramt af parodentose, har tanden mistet sit fæste
i knoglen, og tandkødslommerne vil være fordybede.
Tandkødslommens dybde er afstanden fra toppen af tandkødet til bunden af
tandkødslommen og måles med en særlig lommemåler.
Hvor stort knoglefæstet er, kan også måles på et røntgenbillede. Derfor vil
du altid blive tilbudt at få taget flere røntgenbilleder end patienter der
ikke lider af parodontose.

Parodontose kan sjældent ses med det blotte øje og giver sjældent symptomer.
Derfor er det vigtigt, at man får målt tandkødslommernes dybde hver gang, man
er hos sin tandlæge. Hvis tandkødslommerne er mere end 3-4 mm dybe er der
tale om begyndende parodontose.

Hvad er behandlingen for Parodontose:

Hos din tandlæge eller din tandplejer vil du opleve behandlingen som
en 'tandrensning'. Der er både en udvidet tandrensning en almindelig
parodontalbehandling, hvor tænderne generelt bliver renset samt rensning
af enkelte tænder med særligt dybe lommer, som er en tandrodsrensning.
Der vil blive fjernet tandsten og bakteriebelægninger på tænder og rodoverflader,
da de er årsagen til infektionen.
Formålet med at tandlægen eller tandplejeren registrerer hvilke tænder, der er
ramt af parodontose og hvor dybe tandkødslommerne er, er dels at holde øje med
udviklingen over tid, dels at kunne instruere patienten i den mest
hensigtsmæssige hjemmetandpleje.
Når tandlægen eller tandplejeren har fjernet al tandsten er den vigtigste
del af behandlingen af parodentose, at hjemmetandplejen bliver udført til perfektion.
Som hovedregel siger man, at patienter med parodentose skal være 10 gange
så gode til at holde mundhygiejnen i top, som patienter der ikke lider af parodontose.

Tandstikkere eller tandtråd - eller og noget helt tredje?

Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle bakteriebelægningerne
i tandmellemrummene. Derfor bør man anvende mellemrumstandbørster, små såkaldte
"flaskerensere", tandstikkere eller tandtråd. Tandstikkere skal være trekantede
i tværsnit og den brede ende skal vende mod tandkødet.  Mellemrumstandbørster og
tandtråd fås i flere størrelser, så de passer helt perfekt til dig. Spørg tandlægen
eller tandplejeren om, hvilke der passer bedst til dig. I Tandkunsten forhandler
vi en bred vifte af produkterne, så her kan du  købe dem med hjem efter instruktion.
Hvordan forebygger man parodontose?
Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er
årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i
forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer
eller tandlæge. Information om kost- og rygevaner er også meget vigtig og
en del af forebyggelsen.

Kostvaner:

Forbruget af sukkerholdige spiser - inkl. sodavand - bør indskrænkes mest muligt.
Karameller og andre klæbrige fødemidler bør undgås, da de klæber til tænderne
og giver en langvarig sukkerpåvirkning.