Blegning

Hvad er tandblegning?

Tandblegning anvendes til dig, der ønsker et lysere og hvidere smil.
Det er normalt og helt naturligt, at tænderne fra naturens side har en
mere eller mindre gullig nuance og at tænderne med alderen bliver mere
gullige eller grå tonet.
Nydelsesmidler som f. eks tobak, the, kaffe, rødvin, lakrids og
lign. samt farvede madvarer er også med til at misfarve tænderne.
Tænder med misfarvning fra disse nydelsesmidler og fødevarer samt
den aldersbetingede misfarvning egner sig godt til tandblegning.
Bedst egnede for tandblegning er tænder med gullige farver, hvorimod
grålige undertoner er lidt sværere at blege. Desuden er det individuelt,
hvor meget tænderne lader sig misfarve, og dermed også blege.
Resultatet af en tandblegning er derfor et individuelt resultat,
som afhænger af tændernes farve og ”misfarvning”.
Ved tandblegning sker der en kemisk nedbrydning af farvestofferne
i tænderne. Nedbrydningen sker ved, at brintoverilte trænger ind i
tandemaljen og nedbryder de store farvede molekyler til mindre
molekyler – og derved mindre farvede molekyler. Dermed ser tanden
lysere ud. Med tiden samles disse farvestoffer igen i tænderne, hvilket
bevirker at en tandblegning gennemsnitlig holder 2-3 år.

Tandblegning – metoder:

I Tandkunsten har vi valgt at tilbyde to forskellige blegemetoder:
Klinikblegning og hjemmeblegning.
Klinikblegningen bliver varetaget af vores klinikassistenter og
tandplejer, ved hjælp af en blegeskinne.
Ønsker du hjemmeblegningen, fremstiller vi individuelt tilpassede
skinner. Blegeskinnerne passer kun til dine tænder og forhindre blegemidlet
i at komme i kontakt med dit tandkød.


Klinikblegning:

Her foregår behandlingen på klinikken, hvor du sidder med en blegeskinne
i tre gange otte minutter.
Der er tale om en blegeskinne, som nænsomt vibrerer det aktive blegegel
ind på tænderne. Dermed opnår vi en god blegeeffekt, samtidigt med, at
vi undgår at benytte en høj koncentration i gelen og undgår bivirkninger som isninger.


Hjemmeblegning:

Du skal have taget aftryk af dine tænder, så vi kan lave individuelt
fremstillede blegeskinner til dig.
Blegeskinnerne udleveres sammen med blegemiddel og en grundig instruktion.
Så er du klar til at foretage hjemmeblegning. Du skal forvente at blege
tænderne ved at bruge skinnerne med blegegel i 3 nætter. Herefter kommer
du til kontrol hos vores tandplejer eller vores klinikassistent.
Skulle du ønske at blege dine tænder igen om 2-3 år, kan du genbruge
skinnerne og blot købe blegemiddel.


Tandblegning - hvilken type skal du vælge?

Vi har i Tandkunsten valgt Blegemaskinen Sonic White, da den er sikker og
resultatet bliver optimalt - du får naturligt lyse tænder.
Der er desuden mindre risiko for, at blegemidlet kommer i kontakt med
tandkødet, og der ikke sker en unødig opvarmning af tænderne.
Tal altid med din tandlæge inden du vælger hvilken blegemetode du vil bruge.
Undgå at købe håndkøbs-tandblegningsprodukter - hvis du allerede har købt et
blegeprodukt i håndkøb, så tag det med så kan du tale med din tandlæge om,
hvad du har købt.
 

Tandblegning - komplikationer:

I nogle tilfælde vil nogle opleve øget følsomhed og isninger i tænderne
under tandblegning. Dette forsvinder i løbet af få dage efter ophør af
blegning.
Indtagelse af farvede fødevarer og nydelsesmidler så som kaffe, the, lakridser,
rødvin og tobak skal derfor begrænses i ca. 2 døgn efter tandblegning. Det
er næsten uundgåeligt at opleve tilbagefald - det vil sige, at tænderne bliver
mørkere igen, men ved at undgå de farvede fødemidler forlænges behandlingen og
opretholdelsen af den lyse farve.
Tandemaljen tager ikke skade af tandblegning, men har du kraftigt slid på dine
tænder, således at tandemaljen flere steder mangler og tandbenet er ubeskyttet,
skal du være varsom med at blege, da undersøgelser har vist, at tandbenet kan
blive skrøbeligt efter tandblegning.
Gravide og ammende kvinder behandler vi ikke med tandblegning i Tandkunsten.

 

 

Åbningstider

Nordborggade 3

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
8:00-17:30
8:00-16:00
8:00-16:00
9:00-16:00
8:00-14:00

Lyngbyvej 58

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
8:00-17:30
8:00-15:30
8:00-15:30
9:00-16:00
8:00-14:00